Privatlivspolitik for Vores Movia
Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du bruger Vores Movia.
1. Dataansvarlig – kontaktoplysninger:
Trafikselskabet Movia er den dataansvarlige. Det er vores ansvar, at dine oplysninger behandles sikkert og efter reglerne. Har du spørgsmål til eller ønsker du at gøre brug af dine rettigheder,
kan du kontakte os her: Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby (CVR-nr.: 29896569), telefon 36 13 14 00 eller mail: movia@moviatrafik.dk – web: www.moviatrafik.dk.
2. Vores Databeskyttelsesrådgiver:
Du har også mulighed for at kontakte vores udpegede Databeskyttelsesrådgiver (DPO):
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab
CVR-nr.: 3853 8071
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
Telefon 72 27 30 02
E-mail: dpo.moviatrafik@bechbruun.com
Sikker beskedfunktion via: https://dpo.bechbruun.com/movia.
Vi opfordrer til, at du bruger den sikre beskedfunktion, hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger.
3. Formål og retsgrundlag:
Alle chauffører, der kører bus for Movia, skal have en profil her på voresmovia.dk. Formålet er,
at Movia kan kommunikere information, som er vigtig for jobbet som buschauffør. Det kan fx være information om billetter, priser, rejseregler og andre generelle nyheder. Samtidig er det her på voresmovia.dk, at du skal gennemføre din Movia-certificering, for tiden hvert 5. år. Derudover er der på portalen mulighed for at kommunikere med dine kollegaer i branchen.
Dine kontaktoplysninger bruger vi fx til at give dig besked om nyt på voresmovia.dk.
Under ’Rediger profil’ kan du selv indstille, hvad du ønsker at modtage notifikationer om. Kontaktoplysninger bruger vi også i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at kunne komme direkte i kontakt med dig eller svare på henvendelser fra dig.
Du kan også være oprettet som ’Mentor’, hvis du er driftsansvarlig hos en operatør eller er underviser på et uddannelsescenter. Hvis du er mentor, har du ansvar for oprettelse af chauffører på portalen og vedligeholdelse af brugeradgange, i overensstemmelse med Mentorvejledningen udarbejdet af Movia. Som Mentor skal du selv have en brugeradgang til portalen. Også ansatte hos Trafikselskabet Movia kan have en brugerprofil på voresmovia.dk.
Vores retsgrundlag for behandlingen af alle oplysninger er: Databeskyttelsesforordningens Artikel 6, stk. 1, litra e), da behandlingen er et nødvendigt led i Movias varetagelse af busdriften og derfor en del af Movias opgaver som offentligt trafikselskab, jf. lov om trafikselskaber.
4. Hvilke oplysninger behandler vi:
På portalen har vi de oplysninger, vi har fået, da du blev oprettet. Det kan omfatte; navn, telefonnummer, e-mail, foto, arbejdssted og din egen beskrivelse af dig selv. Nogle af disse oplysninger er frivillige.
Derudover indeholder portalen oplysninger om din aktivitet på portalen, herunder points, du har optjent, badges, nyheder du har læst, hvornår du sidst var aktiv samt dine certificeringsresultater, chatbeskeder m.v. Husk at du kun bør dele oplysninger på portalen om dig selv eller andre, som ikke er private eller fortrolige.
Under ’Min profil’ kan du se dine stamoplysninger og rette dem, herunder ændre i indstillinger for notifikationer på e-mail og SMS.
5. Hvor kommer oplysningerne fra:
De fleste oplysninger er nogle, du enten selv lægger ind på portalen, eller som du skaber, når du er aktiv på portalen. Det er din arbejdsgiver, som opretter dig som bruger på portalen, og i den forbindelse modtager vi oplysning om navn, arbejdssted, arbejdsrelateret e-mail.
På voresmovia.dk bruger vi en cookie, som husker dit login på tværs af siderne. Den er nødvendig for, at du ikke skal logge på hver gang, du skifter side. Denne cookie udløber, når du lukker din browser.
6. Hvem kan se dine oplysninger:
Når du bruger portalen, kan andre brugere se din aktivitet, deltagelse i chat, point m.v.
Din arbejdsgiver har pligt til at sikre, at du bruger portalen aktivt, så du er godt klædt på til at
køre bus for Movia. Derfor har din arbejdsgiver adgang til følgende oplysninger: navn, billede,
evt. kommentar om dig selv, telefonnummer, e-mailadresse, nyhedslæsning, gennemførelse af certificeringer, point og badges – altså dit samlede engagement på portalen. Din arbejdsgiver har ansvaret for at oprette dig som bruger og for at deaktivere dig, når ansættelsesforholdet ophører.
Hverken din arbejdsgiver, Movia eller andre kan se private beskeder eller dit password.
Vi bruger en databehandler til at drive og udvikle portalen – A Close Shave ApS. De er underlagt en skriftlig databehandleraftale med Movia og bruger ikke oplysningerne til egne formål, men handler alene efter Movias instruks.
7. Hvor længe opbevarer vi oplysningerne:
Vi vil opbevare dine oplysninger, så længe du er aktiv chauffør for Movia og tilknyttet en arbejdsgiver.
Du skal være opmærksom på, at din profil på voresmovia.dk vil blive deaktiveret, når du fratræder din stilling, og du kan derfor ikke bruge Vores Movia, hvis du ikke aktuelt er tilknyttet en arbejdsgiver.
Det betyder, at vi stadig opbevarer dine oplysninger, men du kan ikke bruge portalen. Kommer du tilbage til en arbejdsgiver inden for 3 måneder, kan du aktivere din profil, så du igen kan bruge portalen. Når du har været inaktiv i 3 måneder, sletter vi dine oplysninger, herunder også din certificering.
Hvis din arbejdsgiver er bekendt med, at du ophører permanent som chauffør, fx fordi du går på pension, slettes dine oplysninger umiddelbart efter fratrædelsen.
8. Dine rettigheder:
Lovgivningen giver dig nogle generelle rettigheder. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Movia (se ovenfor). Vi vil undersøge, om betingelserne er opfyldt. Hvis det viser sig, at vi ikke kan imødekomme dit ønske, vil vi altid skriftligt forklare dig hvorfor. Du har følgende rettigheder:
9. Klager
Hvis du ikke er tilfreds med Movias behandling af dine personoplysninger, håber vi, at du vil kontakte os, så vi kan løse problemet. Se vores kontaktoplysninger ovenfor. Hvis sagen ikke løses tilfredsstillende for dig, har du mulighed for at klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).
10. Version
Denne Privatlivspolitik opdateres, når ændringer i vores behandling eller lovgivningen gør det nødvendigt.